Overgangsalder anno 2026
Først og fremmest: overgangalderen er en fase i livet - ikke en sygdom!
Det er dog ikke det samme som vi ikke kan tage en samtale om dine symptomer og på baggrund heraf råde dig og sammen i en konstruktiv dialog finde den bedste behandling til dig, hvis nødvendigt, så vi lindre dine gener. En dialog baseret på evidens - ikke på Facebook eller dine veninders holdning.
Lidt baggrundsinformation
I Danmark går kvinden i gennemsnit i overgangsalderen når hun er 51 år. Hos langt størstedelen er der ikke behov for en blodprøve da denne er usikker og kun viser en ofte meget svingende øjebliksbillede. Perimenopausen, klimakteriet, overgangsalderen - mange ord for det samme: definitorisk årene før og et år efter ophørt menustration (=menopausen) - en periode, der er præget af symptomer på ustabil produktion af kønshormoner i ovarierne (som for eksempel uregelmæssig menstruation og hede-svedeture. Postmenopausen: Fra et år efter sidste menstruationsblødning, hvor følgevirkninger efter ophør af ovariernes produktion af østrogen og progesteron kan forekomme. Bemærk: Dine æggestokke fortsætter med at producere testosteron op til 10-15 efter menopausen!
Rundt regnet en tredjedel har ingen eller kun få gener omkring overgangsalderen og efterfølgende, en tredjedel oplever acceptable gener, mens en tredjedel har gener i så udtalt en grad, at det føles invaliderende såvel privat som erhvervsmæssigt. Symptomerne man kan opleve i overgangsalderen kan være diffuse eller særdeles uspecifikke og kan dække over anden tilstande eller sygdomme som skal afklares inden evt. hormonbehandling, så denne gives på en korrekt grundlag.
Vasomotoriske symptomer opleves typisk som hedestigninger, koldsved, nattesved og hjertebanken - og heraf afledt søvnforstyrrelser, humørpåvirkninger og træthed. Indsovningsbesvær, led- og muskelsmerter (sparsom evidens). Seksuel dysfunktion (tørhed i skeden, smerter ved samleje, generel manglende lyst og manglende seksuel tilfredshed). Kognition forstået som hjernens evne til at forstå, bearbejde og anvende information, herunder opmærksomhed, hukommelse og indlæring beskrives hos majoriteten af kvinder. Men når man objektivt vurderer på disse parametre kan man ikke påvise en påvirkning. Accelereret tab af knoglestyrke.
Behandling
Mange symptomer på overgangsalderen kan dog afhjælpes non-farmakologisk, altså uden medicinsk behandling og bør afprøves først. Formålet med en eventuel medicinsk behandling er ikke at kurere denne normale fase i livet - vi sigter imod at lindre dine symptomer - altså bedre livskvaliteten! Og for en kortere periode.
Non-medicinske muligheder
Der er gavnlig effekt af vægttab, styrketræning, aerobic og yoga på hede-svedeture og søvn. Hvis man ønsker at forebygge hjerte-kar sygdomme, demens, osteoporose og cancer med alderen, er sund livsstil næst efter genetisk disposition den vigtigste faktor. Rygning, koffein, alkohol samt stærk mad kan hos nogle forværre klimakterielle symptomer.
Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi som supplement eller i tillæg til hormonbehandling kan forsøges. Dette sker for egen finansiering da der ikke findes henvisningskriterier, som giver tilskud fra Sygesikringen.
Nogle planter indeholder østrogener og kan have en effekt. Det er dog sparsomt belyst og det er ofte uvist hvad dosis og mængde skal være og potentielle bivirkninger synes utilstrækkeligt belyst. Har du f.eks. tidl. haft brystkræft frarådes planteøstrogener!
På grund af få og sparsomme studier er der ikke evidens for at testosteronbehandling af peri- og postmenopausale kvinder. Der er tale om off-label behandling! Altså en behandling med præparater som ikke er registreret af Lægemiddelstyrelsen til behandling af kvinder. Lægeklinikken på Aasen udfører derfor ikke behandlingen ligesom vi ikke henviser til denne.
Hormonbehandling
Dosis, hormontyper, behandlingsregimer, administrationsformer og varighed tilrettelægges individuelt afhængigt af ønsker, subjektive gener, personlige forhold som eksisterende sygdomme og relative kontraindikationer. Behandling som optages igennem huden er at foretrække frem for pilleform af hensyn til de skadelige metabolitter, der dannes ved passage i levereren, herunder risikoen for blodpropdannelse.
Kræft ved hormonbehandling
Brystkræft: Behandling i 5 år efter 50-års alderen betyder en absolut risikoøgning 0,5% sv.t. 1 ekstra tilfælde pr. 200 kvinder med østrogen alene. Dette tal stiger til 1,4% sv.t. 1 ekstra tilfælde pr 70 kvinder med østrogen kombineret med sekventielt gestagen (som er påkrævet hos kvinder med livmoder for at reducere risikoen for kræft i denne). 2% sv.t. 1 ekstra tilfælde pr. 50 kvinder med østrogen kombineret med kontinuerligt gestagen.
Den absolutte risikoøgning er ca. dobbelt så stor efter 10 års behandling.
Livmoderkræft: Hormonbehandling med østrogen + kontinuerligt gestagen øger ikke risikoen for endometriecancer uanset administrationsvej.
Det er pga. svag evidens (manglende forskningsstudier) endnu ikke muligt at konkludere på østrogen + sekventielt mikroniseret progesteron (Utrogestan) af længere behandlingsvarighed > 1 år, men ved normalt BMI synes der ikke at være en øget risiko ved op til 4 års behandling.
Æggestokkekræft: Behandling medfører en lille øget risiko for ovariecancer svarende til 1 ekstra tilfælde af ovariecancer pr. 1000 kvinder ved fem års behandling efter 50-årsalderen.
Kilde: DSOG