Konsultationer i lægehuset foregår efter aftale alle dage mellem kl. 8.00 -16.00.
Bemærk at sekretariatet kun er åbent mellem kl. 08.00 - 12.00 alle dage. Du kan derfor ikke komme uanmeldt til tidsbestilling, receptfornyelse m.m. uden for dette tidspunkt.
Telefonkonsultation
Hver morgen mellem kl. 8-9 kan du tale med lægen i telefonen. Denne type konsultation er kun til korte, afklarende spørgsmål. Her kan vi bl.a. tage stilling til, om der er behov for at se dig akut, eller om du skal have anden hjælp.
Ved akutte problemstillinger skal du ringe om morgenen, hvis du mener, du har behov for en lægelig vurdering samme dag.
Har du fået en akut tid, skal du forberede dig på, at der kan være ventetid.
Fremmøde-konsultation En tid ved lægen er som udgangspunkt på 15 min – det er derfor ikke sikkert, at vi på forsvarlig vis kan komme omkring flere forskellige problemstillinger, hvorfor du derfor bedes booke flere tider på forskellige dage. Dette fordi det skal være muligt for alle patienter at få en tid i den nærmeste fremtid. Og af respekt for dem, der sidder i venteværelset - og ja venter…
E-konsultation
En mulighed for at kommunikere med lægen eller personalet via sikker mail. Det er velegnet til korte spørgsmål eller afklaringer her på hjemmesiden via Selvbetjening. Det er ikke velegnet til længere dialoger frem og tilbage, tidsbestilling eller medicinfornyelse. Vurderer lægen, at problemstillingen kræver, at du booker en konsultation, skriver lægen det til dig.
NB! Akutte problemstillinger skal rettes telefonisk til klinikken da lægen kan have op til 5 dages svartid på mail hvis der er travlhed. Dialogen via e-konsultation kommer til at indgå i din journal.
Videokonsultation
En videokonsultation foregår via appen Min Læge på din smartphone. Brug MitID første gang og siden egen kode/FaceID for at logge på. Vær klar til konsultationen i god tid. Den starter nemlig omkring det tidspunkt, du har booket.
Er der problemer med teknikken, ringer vi dig op. Du kan finde hjælp til videokonsultation her.
Du har mulighed for at booke en tid, ved telefonisk henvendelse, til en videokonsultation. En videokonsultation kan i mange tilfælde erstatte fremmødekonsultationer, hvor der ikke er behov for fysisk undersøgelse.
Årskontrolsvar og evt. samtalebehandling kan også gennemføres via videokonsultation.
Drejer din henvendelse sig om hud eller noget, der kræver nærmere undersøgelse, skal du booke en tid. Du kan ikke bestille videokonsultation til problemstillinger, der kræver nærmere undersøgelse.
Akut sygdom og skade
Ved pludseligt opstået, akut og uopsættelig sygdom kan klinikken kontaktes på tlf. 56492020 mellem 08.00-16.00 - her vil du få oplyst klinikkens akutnummer.
For syge børn ser her.
Efter kl.16.00 samt i weekenden og på helligdage skal du ringe 1813.
Ved alvorlig og eventuel livstruende sygdom, ring 112.