Smerte generelt, akut og kronisk
Ønsker du mere viden på området og hjælp og støtte i hverdagen så se her.
Anvender du fast, stærk smertestillende medicin skal du fremmøde minimum to gange årligt til en konsultation hos lægen omkring smertebehandlingen. Se evt. her.
Bemærk at der gælder særlige regler for anvendelse af stærk smertestillende medicin og bilkørsel. Snak med din læge herom.
Hvad er smerter? (Kilde: min.medicin.dk - i tilpasset form)
Definitionen på smerte: “Smerter er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner, hvad der forbindes med vævsskade eller truende vævsskade”. Smerter er altså en oplevelse, som ud over at være sensorisk også altid har en emotionel komponent.
Man kan ikke måle smerter direkte, da oplevelsen af smerter er noget personligt. Din beskrivelse af smerterne kan hjælpe lægen til at finde årsagen og dermed mulighederne for behandling. Lægen vil være interesseret i at vide, hvor smerterne sidder, hvordan de føles (dunkende, pressende, stikkende, svidende, brændende, jagende), og hvad der forværrer eller lindrer dem. Din oplevelse af smerte kan blive påvirket af mange faktorer, som fx angst, depression, stress og usikkerhed.
Akutte smerter
Akutte smerter opstår ved skade eller sygdom, fx i hud, knogler, muskler, sener eller indre organer. Disse smerter forsvinder, når skaden er helet eller sygdommen er behandlet. De kan vare fra et par dage til flere uger.
Akutte smerter er et hensigtsmæssigt faresignal, som har til formål at beskytte dig mod yderligere skade. Akut smerte er derfor normalt et symptom på en bagvedliggende sygdom, som kan kræve nærmere udredning.
Længerevarende smerter
Længerevarende smerter, fx efter operationer, er derimod uhensigtsmæssige, fordi de fysiske og psykiske ændringer, som smerterne kan medføre, fx forsinker helingen af såret, og dermed hvor hurtigt du kommer ud af sengen igen. Smerterne kan altså i sig selv medføre komplikationer.
Kroniske smerter er smerter, som har varet længere end 3-6 måneder. Disse ses typisk ved vævsskade i bevægeapparatet, fx slidgigt eller efter operation i ryg, knæ eller skulder. Et særligt problem kan være smerter ved nerveskade. Det ser man fx efter amputation (fantomsmerter), som opstår fra uger til måneder efter, at nerveskaden er sket, også selvom skaden er helet op. Smerter hos patienter med kræft er ofte en blanding af akutte og kroniske smerter og kan skyldes selve kræftsygdommen eller behandlingen.
Symptomer
Akutte smerter er et faresignal, især pludselige, voldsomme smerter. Det gælder fx brystsmerter ved en blodprop i hjertet eller lænde-lyskesmerter ved nyrestensanfald. Ved stærke smerter kan du få hjertebanken, hurtig puls, blive bleg, svedende og bange. Du bør kontakte din læge, lægevagten, skadestue eller ringe 1813 (Region Hovedstaden). Hvis du pludselig får voldsomme smerter, kan du evt. ringe 112.
Kroniske smerter
Disse medfører ofte, at du også begynder at spekulere, evt. får du søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer, føler vrede, bliver deprimeret, får angstanfald, katastrofetanker, mister livsglæden og føler dig hjælpeløs.
Hvilke faktorer påvirker vores følelse af smerte?
Smerteoplevelsen afhænger ikke kun af den smerteudløsende årsag, men også af egenskaber ved personen, der opfatter smerten. På denne måde bliver smerteoplevelsen et resultat af det, der udløser smerten, psykiske og sociale faktorer, tidligere erfaringer og eksistentielle faktorer.
Kroppen har egne hæmningsmekanismer, som bruges til at dæmpe indkommende smerteimpulser. Andre systemer forstærker smerten i visse situationer. Alle disse systemer er påvirkelige af psykiske, sociale og eksistentielle faktorer. Da smerteoplevelsen er så sammensat, er det ikke overraskende, at den varierer meget fra person til person, og hos samme person er afhængig af tid, sted og situation.
Faktorer som hæver smertetærsklen (dvs. lindrer):
- Medfølelse
- Hvile
- Søvn
- Symptomlindring
- Familiens nærhed
- Fysioterapi
- Tillid
- Tryghed
- Forståelse
- Medansvar
- Håb
- Opmuntring
- Oplysning
- Meningsfuld beskæftigelse
Faktorer som sænker smertetærsklen (dvs. forværrer):
- Angst
- Bekymring
- Usikkerhed
- Sorg
- Ensomhed
- Isolation
- Træthed
- Depression
- Vrede
- Magtesløshed
- Dårlige erfaringer
- Forstoppelse
- Kvalme
- Opkastninger
- Åndenød
- Immobilisation
Psykologisk smertebehandling
- Accept, coping - dvs. lære at leve sammen med smerten
- Arbejde med ændringer i dagligdagen
- Pacing (arbejde med aktivitetsniveau) - få balance mellem aktivitet og hvile
- Mindfullness meditation
Hvordan forløber sygdommen?
Akutte smerter aftager og forsvinder efter helingen af det ødelagte væv.
Kroniske smerter er smerter, som varer mere end 3-6 måneder efter helingen af det ødelagte væv. De kan være langvarige og i værste fald også livsvarige.
Hvem får smerter?
Alle kan føle smerte. Vi fødes med et velfungerende smertesystem, og selv for tidligt fødte børn kan føle smerte og reagere på det. Smertesystemet er et vigtigt beskyttelsessystem i de første barneår, så vi kan lære at undgå skader.
Smerter er det symptom, som oftest fører til konsultation hos den praktiserende læge, og omkring 50% af konsultationerne her drejer sig om smerter.
Hvad er årsagen til smerter?
Lægen forsøger altid at finde årsagen til smerten, og hvis det er muligt behandle den underliggende sygdom, der er skyld i, at du har ondt. For mange kroniske smertetilstande er der oftest ingen mulighed for behandling af de udløsende faktorer, hvorfor der her vil blive tale om symptomlindring bl.a. med smertestillende lægemidler.
Undersøgelser
Din beskrivelse af smerterne, hvor de er, og hvordan de tidsmæssigt har udviklet sig, er en stor hjælp. Lægen bruger disse oplysninger i forbindelse med at stille en diagnose og eventuelt sætte ind med flere undersøgelser, ex. blodprøver, røntgenbilleder og scanning.
Specielle forhold hos børn
Det kan være svært at finde ud af, om små børn har smerter, fordi de ikke kan beskrive smerten eller fortælle, hvor det gør ondt. Men børn kan føle lige så megen smerte som voksne. Børn har også ofte svært ved at lokalisere smerte, ex. kan symptomer ved mellemørebetændelse vise sig som mavesmerter. Smerter hos børn viser sig som regel ved, at de græder, klynker, har nedsat spise- og drikkelyst og kaster op. Ved mere alvorlige tilstande kan barnet ligge helt stille og evt. med benene trukket op under sig.
Hovedmidlet til at behandle smerter hos børn er paracetamol. Til børn med stærke smerter, bruger lægen en kombineret behandling efter de samme retningslinjer som for voksne.
Behandling
Ud over smertestillende medicin findes der en lang række andre former for behandling, som kan være smertelindrende:
Fysioterapi
Afspænding
Aktive nakke- og skulderøvelser ved fx spændingshovedpine
Akupunktur ved muskelspændinger og rygsmerter
Manipulationsbehandling (kiropraktorbehandling) ved rygsmerter
Blokader med lokalbedøvende middel
Desuden kan du få hævet din smertetærskel ved at blive behandlet mod angsttilstande og depression og ved at få psykologisk støtte.
Lette til moderate smerter, ex.hovedpine (spændingshovedpine), gigt-, muskel-og menstruationssmerter, kan behandles med svage smertestillende midler. Her anbefales primært paracetamol (Panodil o.lign), som har færrest bivirkninger. I nogle tilfælde vælges i stedet ‘gigt’-medicin, dog under nøje vurdering af om det er indiceret til lige netop dig grundet potentielle alvorlige bivirkninger såsom blødende mavesår eller nyresvigt.
Har du stærke smerter, kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med stærkere virkende smertestillende midler som morfin eller andre morfinlignende midler. Eksempler på, hvor du har gavn af denne kombinerede behandling, er efter større operationer og ved kræftsygdomme. Har du kroniske smerter af anden årsag end kræftsygdom, er morfin og morfinlignende midler sjældent egnede til langtidsbehandling.
Smerter i led og muskler
På denne side har vi samlet en række hjemmesider og øvelsesvejledninger til brug for smerter i led og muskler. Kontakt altid din behandler såfremt øvelserne ikke har den ønskede effekt, eller der tilstøder komplikationer. Brug af øvelser er på eget ansvar.