Ønsker du/I udredning og behandling for barnløshed (infertilitet), skal du/I bestille tid. I kan blive henvist til en offentlig fertilitetsklinik for insemination og reagensglasbehandling, når:
Kriterier for at komme i behandling
Både enlige kvinder og par kan behandles.
Par må maximalt have et fælles barn.
Enlige må maximalt have et barn.
Kvindens BMI må højst være 35,0.
Parret vurderes forældreegnet.
Henvisningen skal sendes inden kvinden fylder 40 år (par kan behandles på privat fertilitetsklinik, hvis kvinden er under 46 år).
Behandling afsluttes, når kvinden fylder 41 år. Dette gælder dog ikke anvendelse af frosne æg.
For par vil I begge to blive inddraget i forløbet. Derfor kan I som par med fordel bestille tid sammen (forudsat I begge er tilknyttet Lægeklinikken på Aasen). Vi vil bl.a. spørge jer om evt. tidligere graviditeter, sygdomme og tilstande, der kunne være relevant for et videre forløb. Før I kan henvises skal I have foretaget følgende prøver og undersøgelser:
Kvinde
Blodprøver (bl.a. for stofskiftet, HIV og hepatitis B+C), gynækologisk undersøgelse og test for klamydia samt celleprøve fra livmoderhalsen hvis dette ikke er gjort for nylig (senest 3-5 år siden).
Mand
Blodprøver for virus (HIV og hepatitis B+C) og sædprøve. Sædprøven rekvireres ifm. konsultationen, men skal afleveres på Bornholms Hospital. Du får mere information herom under konsultationen.
Læs mere om nedsat frugtbarhed (infertilitet) i Patienthåndbogen